OPUS indlæsningsintegration leverer KMD OPUS’ datafil videre til OS2sofd, så organisationshierarki og medarbejderoplysninger fra OPUS kan indlæses. Komponenten er en on-premise Windows-service, der overvåger et lokalt filområde, matcher OPUS-filen ud fra et navnemønster, og uploader den til Digital Identitys FileShare-middleware. OS2sofd indlæser derefter data fra filen.
| Komponent | Servicenavn | Download | Ændringslog |
|---|---|---|---|
| OPUS indlæsningsintegration | S3 File Uploader | Download | Ændringslog |
I Windows Services hedder servicen “S3 File Uploader”. Det er en generel fil-overførselskomponent, der også kan bruges til at uploade andre filer, men i OS2sofd-sammenhæng er det OPUS-indlæsningsintegrationen.
Forudsætninger#
Windows Server#
- Læseadgang til filområdet, hvor OPUS-filen fra KMD lægges (typisk et KFS-LAN share).
- Udgående HTTPS-adgang til FileShare-middlewaren (
https://fileshare.digital-identity.dk).
Service konto#
Hvis filområdet kræver en domænekonto for at kunne læses, skal servicen afvikles under en sådan (angives på “Log On”-fanen i Windows Services). Ellers kan den køre som Local System.
API-nøgle til FileShare#
Udleveres af Digital Identity. Kan valgfrit hentes via CyberArk (PAM).
Installation#
Download service#
Hent installeren via download-linket øverst på siden eller fra den samlede Download-oversigt.
Konfiguration af service#
Konfigurationen foretages i filen appsettings.json i installationsmappen. For OPUS skal der være en upload med navnet Opus, der peger på mappen, hvor OPUS-filen fra KMD lægges.
{
"LogFile": "C:/Logs/s3fileuploader/S3FileUploader.log",
"CronSchedule": "0 0/15 * ? * * *",
"FileShare": {
"url": "https://fileshare.digital-identity.dk",
"apiKey": ""
},
"PAMSettings": {
"Enabled": false,
"CyberArkAppId": "",
"CyberArkSafe": "",
"CyberArkObject": "",
"CyberArkAPI": ""
},
"FileUploads": [
{
"Name": "Opus",
"DirectoryPath": "C:/Temp",
"InputFileNamePattern": "ZLPE(?<year>\\d{4})(?<month>\\d{2})(?<day>\\d{2})",
"OutputFileNameTemplate": "opus-<year><month><day>.xml"
}
]
}| Indstilling | Beskrivelse |
|---|---|
LogFile | Sti til logfilen. |
CronSchedule | Hvor ofte filområdet tjekkes for nye filer (default hvert 15. minut). |
FileShare.url | Adressen på FileShare-middlewaren. |
FileShare.apiKey | API-nøgle til FileShare (udleveres af Digital Identity). |
PAMSettings | Valgfrit: hent apiKey fra CyberArk i stedet for klartekst. |
FileUploads[].Name | Navnet på uploaden. For OPUS er det Opus. |
FileUploads[].DirectoryPath | Mappen (typisk et KFS-LAN share), hvor OPUS-filen fra KMD lægges. |
FileUploads[].InputFileNamePattern | Regulært udtryk, der matcher OPUS-filnavnet (ZLPE efterfulgt af dato) og udtrækker år/måned/dag. |
FileUploads[].OutputFileNameTemplate | Filnavnet ved upload, med dato indsat. |
Komponenten kan også konfigureres til at hente filer fra FileShare via en tilsvarende
FileDownloads-sektion (samme felter:Name,CronSchedule,DirectoryPath,InputFileNamePattern,OutputFileNameTemplate). Det bruges til andre formål end OPUS-indlæsningen og er ikke nødvendigt for OPUS-flowet.
Start af service#
Efter konfiguration startes servicen via Windows Services. Ved start køres en upload med det samme, og derefter efter CronSchedule. Kræver filområdet en domænekonto, angives den på “Log On”-fanen.
Ændringslog#
Ændringslog for OPUS indlæsningsintegration. Nyeste version øverst.
| Version | Dato | Ændring |
|---|---|---|
| 1.3.0 | 01.08.2024 | Tilføjet understøttelse af CyberArk (Privileged Access Management) |
| 1.2.0 | 14.03.2024 | Rettet fejl i fil-download-koden |
| 1.1.0 | 13.10.2023 | Tilføjet valgfri overstyring af encrypt-indstilling for uploads |
| 1.0.3 | 24.05.2022 | Rettet cron-udtryk i appsettings.template.json |
| 1.0.2 | 04.05.2022 | Forbedret noget logning |
| 1.0.1 | 10.12.2019 | Uploaderen kræver ikke længere skriveadgang til kildemapperne, kun læseadgang |
| 1.0.0 | 10.12.2019 | Første version |